Begravelse eller bisættelse ?
Er der tale om en begravelse eller bisættelse ?
I daglig tale bruges ordet ”begravelse” som oftest om handlingen, når vore afdøde stedes til hvile. Jeg gør det selv, men det er faktisk forkert, for her i Danmark kan afdøde enten blive begravet eller kremeret.
Igen lidt en bekvemmeligheds term for jeg burde skrive ”begravet eller bisat” eller ”jordfæstet eller kremeret/brændt”.
Begravelse
Kisten med afdøde vil efter højtidelighed i kirke eller kapel blive ført ud på kirkegården til det valgte gravsted. Her sænkes kisten i jorden og begravelsesritualet foretages af præsten i form af jordpåkastelse og velsignelse. Der synges ofte også en salme, hvorefter pårørende og gæster kan kaste blomster ned på kisten inden de forlader kirkegården. Efterfølgende dækkes graven af kirkegårdspersonalet og blomster og kranse fra kirken lægges på graven. Det vil ofte først være muligt at sætte en gravsten på graven efter ca. 6 måneder, når jorden har sat sig.
Det er muligt for afdøde udenfor Folkekirken at blive begravet på kirkegården men der vil ikke være adgang til en højtidelighed inde i kirken. Her skal der så holdes en ceremoni et egnet sted forestået af de pårørende selv assisteret af bedemanden.
Bisættelse
At en kiste bliver bisat betyder, at den stilles et egnet sted for afholdelse af en afskedsceremoni. Det kan være en kirke, kapel, privat bolig eller have. Ved en kirkelig bisættelse taler man om en højtidelighed. Begravelsesritualet afsluttes inde i kirken med jordpåkastelse og velsignelse.
Ved en bisættelse udenfor Folkekirken, hvis afdøde ikke var medlem eller ikke ønskede medvirken af en præst, taler man om en borgerlig handling. Her stilles kisten et egnet sted og assisteret af bedemanden står de pårørende selv for afholdelse af ceremonien.
Kisten bæres efter endt højtidelighed eller ceremoni ud til rustvognen, hvor der gives mulighed for, at de pårørende og gæster kan lægge afskedsroser, tegninger eller andre personlige effekter på kisten. Herefter kører bedemanden stille og roligt kisten til krematoriet.
På krematoriet skal bedemanden fjerne kistepynten, da den ikke må komme med ned til ovnen. Efter aftale med de pårørende kan kistepynten bringes ud på det gravsted, hvor urnen efterfølgende skal nedsættes. Her vil blomster og kranse fra bisættelsen også blive udlagt.
Når kisten er blevet brændt overføres afdødes aske til den valgte urne. Der går typisk ca. 8 dage så er urnen klar og kan afhentes af enten bedemanden eller de pårørende selv. Urnen bringes til kirkegården for nedsættelse i gravsted eller medtages for askespredning. Det er ikke tilladt at opbevare urnen i privat hjem.
Ved urnegravsted vil det være muligt at få lagt gravstenen på med det samme efter urnenedsættelsen.
Urnebegravelse
Der findes faktisk et tredje begreb : Urnebegravelse
Lidt forvirrende måske for jeg har lige skrevet, at en urne får man efter en bisættelse og ved en begravelse sænkes kisten i jorden. Men ordet urnebegravelse skal forstås helt bogstaveligt. Der holdes en begravelsesceremoni over urnen. Det kan både ske fra en kirke med medvirken af en præst eller som borgerlig ceremoni.
En urne begravelse bruges f.eks. hvis afdøde dør i udlandet. Så kan de pårørende vælge at få afdøde kremeret der før hjembringelse.
Det blev også brugt en del under Covid-19 nedlukningen, hvis der var pårørende fra udlandet, som gerne ville deltage i afskedsceremonien for afdøde men ikke kunne rejse. Det blev også brugt i venten på at samfundet lukkede op igen for større forsamlinger.
Der kan desuden være tilfælde, hvor afdøde har ønsket ikke at blive stillet frem i kisten, men derimod gerne vil kremeres først og så have ceremoni over urnen.
Begravelseshandling – Den Sidste Færd
En fællesbetegnelse kunne være ”Begravelseshandling”; handlingen hvorved afdøde føres til sit sidste hvilested. Altså den Sidste Færd som min begravelsesforretning hedder. I daglig tale tror jeg dog vi fortsat vil høre ordet ”begravelse” anvendt som fællesbetegnelsen for, hvordan kisten med afdøde håndteres og tages afsked med. Det gør heller ikke noget, når bare vi kender til de forskellige begreber. Men det vil egentligt være mere rammende at bruge ”Bisættelse” som fællesbetegnelse, idet ca. 80% af danskerne vælger at blive kremeret. Mere om det i et senere indlæg.
Husk du er altid velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om mulighederne.
