Som bedemand i Hårby skaber jeg den trygge ramme om den sidste afsked
Bedemand Joan Holst Nielsen
Jeg har forretning i Brylle og Assens og har som bedemand stort lokalkendskab til Haarby og omegn.
Først som ansat hos bedemand Jeanette Schärfe i Tommerup og siden som selvstændig.
Jeg tager hånd om alt det praktiske og vejleder dig gennem de svære beslutninger
Når en af vore nærmeste dør, står vi som pårørende og skal træffe en del praktiske og følelsesmæssige beslutninger omkring dødsfaldet og det videre forløb.
Det kan føles temmelig uoverskueligt midt i sorgen og savnet.
Som bedemand i Haarby tager jeg hånd om alt det praktiske, så du kan fokusere på at tage afsked med din kære.
Lad mig som bedemand hjælpe dig med at få ro, overblik og tryghed gennem hele forløbet.
Træf aftale med mig og få ro og overblik
Kontakt mig gerne snarest efter dødsfaldet er indtruffet. Også aften og weekend.
Det betyder ikke, at vi behøver at mødes med det samme, men det er rart at få lavet en aftale.
Det vil give dig ro til lige at puste ud og bare være sammen med dine pårørende i bevidstheden om, at jeg kommer og hjælper jer med det videre forløb.
Læs mere her om forløbet umiddelbart efter døden er indtruffet
Vi mødes til en indledende samtale
Jeg kommer gerne til dig i afdødes eller en pårørendes hjem.
Men hvis du ønsker det, kan samtalen også foregå i min forretning i Brylle eller Assens.
Vi sætter os sammen og får stille og roligt tilrettelagt den forestående begravelse eller bisættelse.
Jeg støtter og hjælper dig med få ordnet de mange gøremål der kommer, når et dødsfald indtræffer.
Lokalkendt bedemand i Haarby, Flemløse og omegn
Jeg sætter stor pris på samarbejdet med de altid imødekommende præster og kirkepersonale i Haarby Kirke, Dreslette Kirke og Flemløse Kirke. Det er med til at sikre en værdig og personlig sidste afsked.
Gennem min tid som bedemand hos Jeanette Schärfe i Tommerup Begravelsesforretning har jeg et indgående kendskab til området.
Jeg bemærker ofte, hvor lokalforankret indbyggerne i især Haarby er.
Mange er født og opvokset der og kan ikke forestille sig at forlade byen.
Borgerne er glade for deres store flotte kirke og det faktum, at der er et kapel, som kisten kan stilles i, så afdøde først forlader byen efter bisættelsen.
Få sagt et sidste mindeværdigt farvel
Jeg har selv stået i situationen og jeg bestræber mig på at være den bedemand, jeg selv gerne ville møde. Nærværende, omsorgsfuld, professionel og lydhør så vi sammen får tilrettelagt en tryg og værdig sidste rejse i respekt for jer pårørende og afdødes ønsker.