Begravelse i Odense
Hos Sidste Færd møder du én fast bedemand, som er der for dig gennem hele processen
Jeg er tilgængelig, når du har brug for at tale – alle dage.
Støtte og nærvær i en svær tid
Når en af dine nærmeste går bort, står du pludselig med både sorg og en række praktiske beslutninger, der skal træffes. Det kan føles helt uoverskueligt midt i en svær tid med savn og følelsesmæssigt pres. Som bedemand i Odense er min tilgang baseret på nærvær og omsorg, og jeg ved, hvor meget ro og tryghed betyder for dig og din familie.
Med begravelse i Odense som fokus vil jeg vejlede dig trygt gennem hele forløbet, så du ikke står alene med spørgsmålene, når beslutningerne skal træffes.
Hvad er en begravelse?
En begravelse er en ceremoni, hvor den afdødes kiste føres til det sidste hvilested. Efter højtideligheden, som oftest holdes i kirke eller kapel, føres kisten til gravstedet og sænkes i jorden. Her udfører præsten jordpåkastelse og velsignelse og ofte afsluttes begravelsen med, at de pårørende går forbi graven og kaster en rose ned på kisten. Det varierer fra kirkegård til kirkegård, hvornår gravstenen kan blive sat på graven, men det er en dialog, jeg meget gerne tager mig af, så du kan fokusere på det vigtige; at få taget en mindeværdig sidste afsked.
Selve begravelsen og ceremonien kan tilpasses både i forhold til musik, salmer, mindeord og indslag, så det afspejler den afdødes liv og de værdier, I ønsker at ære.
Hvordan hjælper jeg som bedemand?
Min rolle som din bedemand er at give dig ro, støtte og praktisk hjælp før, under og efter begravelsen.
Jeg sørger for:
- Dialog og planlægning: Jeg gør mit ypperste for, at du får den ro og det overblik, du har brug for fra start til slut.
- Praktiske beslutninger: Vi tager stilling til alt det, der skal ordnes, fra valg af gravstedstype og transport til ceremoniens forløb.
- Personlig støtte: Jeg er med hele vejen, ikke kun som fagperson, men som menneske, der lytter og hjælper dig med at træffe de rigtige valg i dit tempo.
Med Sidste Færd er du sikker på, at det er den samme bedemand, du møder hele vejen. Det er mig, som følger dig og afdøde gennem hele forløbet.
Min telefon er åben hele døgnet alle dage, og du er altid velkommen til at kontakte mig, præcis når det passer dig.
Forløbet ved en begravelse – trin for trin
At få et overblik kan skabe ro midt i sorgen. Her er, hvordan en begravelse typisk forløber:
- Først kontakt: Du ringer eller skriver. Jeg svarer og lytter til din situation.
- Samtale og planlægning: Vi taler om ønsker, muligheder og praktiske forhold.
- Koordination: Jeg kontakter præst, kirkegård og øvrige, der skal informeres.
- Ceremoniens forberedelse: Jeg hjælper gerne med at arrangere musikindslag, effekter og andet, som vil gøre afskeden personlig.
- Hånd om afdøde : Jeg sørger for at iklæde afdøde ønsket tøj og lægge trygt i kiste. Jeg kan opbevare kisten på køl i min forretning indtil begravelsen.
- Begravelsesdagen: Jeg kører kisten til begravelsesstedet og er til stede under hele højtideligheden og sikrer, at alt forløber som aftalt.
- Efterfølgende støtte: Jeg står til rådighed, hvis der opstår spørgsmål, eller du har brug for opfølgning.
Begravelse i Odense og Omegn
Som lokal bedemand i Odense og omegn har jeg et godt og personligt kendskab til områdets kirker, kirkegårde og samarbejdspartnere. Det betyder, at jeg kan vejlede dig med præcis viden og erfaring, så du føler dig tryg ved alle valg, uanset om ceremonien er kirkelig eller borgerlig.
Jeg respekterer dine og afdødes ønsker og skaber rammerne for en tryg, værdig og personlig afsked.
Kontakt
Du er altid velkommen til at tage kontakt, når det passer dig. Min telefon er åben hele døgnet, alle dage, og jeg svarer gerne på alle dine spørgsmål om begravelse i Odense, planlægning og praktiske forhold.
Telefon: 42 17 42 07
E-mail: kontakt@sidstefaerd.dk
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om begravelse
Hvor hurtigt skal jeg kontakte en bedemand?
Så hurtigt som muligt efter dødsfaldet, er det altid en god idé at kontakte din bedemand. På den måde kan du få ro og overblik fra starten.
Hvad hjælper du mig med som bedemand?
Jeg hjælper med planlægning, kontakt til kirke/kapel, krematorie, stenhuggeri og flere, samt med afklaring af valg og praktiske detaljer.
Hvad koster en begravelse?
Pris varierer efter valg af ydelser, urne/kiste, ceremoni og andre elementer. Jeg gennemgår altid priserne med dig uden skjulte gebyrer.
Kan man få tilskud til begravelsen?
Der kan være mulighed for begravelseshjælp fra kommune/forsikring. Du er altid velkommen til at ringe, hvis du ønsker, jeg skal hjælpe dig med at afklare det.
Hvordan hjælper en bedemand med begravelsen?
Ved at organisere, rådgive og klare alt det praktiske, så du kan være til stede i din sorgproces med dine nærmeste.



